Kortfattet firmaprofil

Dansk Automatikservice ApS blev grundlagt den 1. august 1981, og som navnet antyder, har en af vores primære opgaver altid været at yde service på automatikudrustning til styring og regulering - specielt indenfor varme- og ventilationsanlæg, men også procesanlæg har indgået som en vigtig del af vort arbejdsområde.

I dag fokuserer vi udover servicefunktionen meget på projektering, energi-optimering/-opsamling og dokumentation, samt kvalitetssikring, softwareapplikering, montager og indregulering af nyanlæg og renoveringsopgaver.

Langt de fleste opgaver er i dag CTS, BMS og IBI systemer, hvormed vi ofte arbejder tæt sammen med rådgivere, arkitekter, bygherrer og ikke mindst, det på stedet daglige driftspersonale.

Dansk Automatikservice ApS er produktuafhængigt, hvorfor vi kan tilbyde vore kunder en bred vifte af forskellige fabrikater. Dette giver os samtidig mulighed for at vejlede kunderne om de bedste løsninger, med hensyn til både pris og kvalitet.

Dansk Automatikservice ApS leverer i dag stort set alle førende mærker indenfor automatikudstyr, ligesom vi er stolte af at kunne sige, at vi på grund af vores ekstraordinære ekspertise inden for Trend Produkterne, er blevet anerkendt som Trend Technology Center


Trend Controls

Vi er ikke bange for at sige, at Trend bl.a. udmærker sig ved at gøre vores kunder leverandør uafhængige, i og med at det store netværk af Trend Systemhuse og Technology Centre gør, at kunderne aldrig er "låst fast" til én leverandør.

Firmaet beskæftiger i dag 9 medarbejdere, samt en lang række tilknyttede underleverandører til montager, installationer etc.

Den 1. december 2008 overtog, den hidtidige medarbejder Tommy Brandi, Dansk Automatikservice ApS, og forsætter hermed firmaets tradition med at sætte kvalitet og kunder i højsædet, samt at levere individuelle skræddersyede løsninger til slutbrugerne.

Kundegruppen består af offentlige institutioner såvel som private virksomheder, og rækker lige fra små og simple anlæg til de helt store avancerede BMS systemer.

Disse kan være både traditionelle elektromekaniske, elektroniske, pneumatiske og digitale anlæg - enten som enkeltstående enheder eller som ofte, opkoblet på netværk.

Dansk Automatikservice ApS tilbyder også online assistance, overvågning med energioptimering, samt individuelt tilpassede vagtordninger til vore kunder.

Vi er i dag lokaliseret i Greve. Her har vi bl.a. mulighed for at kunne tilbyde demonstration såvel som professionelle brugerkurser i vore behagelige omgivelser.

 


Dansk Automatikservice ApS - Hundige Strandvej 196 - 2670 Greve Strand -TLF: (+45) 43 90 26 60 -FAX: (+45) 43 90 54 19 - email: